Jobannonce: Personale-/teams konsulent til sundhedsfagligt vikarbureau

ActivCare A/S

Personale-/teams konsulent til sundhedsfagligt vikarbureau

Århus

Vi ved ikke præcis, hvor du er i livet, men måske har du et ønske om at bruge din faglighed på en ny måde og i et rigtig godt og humoristisk team med familievenlige arbejdstider.

”Det er bare fedt, når vi får puslespillet til at gå op, og vi finder de rette vikarer til vores teams. Og så tackler vi altid arbejdsdagen med en god portion humor og sjov bemærkning. Sådan er vi,” fortæller din nye kollega Maria Olesen.

Som vores nye kollega bliver du en del af teams-afdelingen, der består af otte kolleger, men du får 14 teams-kolleger på landsplan. Når du er oplært, er det din opgave - i tæt samspil med dit team - at matche vikarer med vores kunder, som er respiratoriske borgere i eget hjem. Funktionen indebærer også administrative opgaver, herunder ansættelser, vagtplanlægning samt fastholdelse og faglig sparring med medarbejderne på de enkelte teams.