Jobannonce: To eventprojektledere

Green Power Denmark

To eventprojektledere

København eller Aarhus

Vil du være med til at udvikle og drive events, kurser og medlemsaktiviteter, og samtidig blive del af en dynamisk organisation i en af Danmarks mest interessante vækstsektorer, så har du nu chancen. Vi søger to erfarne eventprojektledere til vores afdeling for medlemmer, events og kurser.

Er du god til at planlægge, organisere og eksekvere og har du personlig gennemslagskraft, interesse og erfaring inden for eventudvikling og koordinering, så kan du blive en del af Green Power Denmarks afdeling for Medlemmer, events & kurser, der p.t. består af elleve personer.

De to eventprojektledere skal sammen opbygge Green Power Denmarks eventorganisation og i tæt samarbejde med samarbejdspartnere inde- og udenfor Green Power Denmark varetage udvikling, koordinering og eksekveringen af store events såsom Topmøde, Folkemøde, Wind Energy Denmark, årsmøder og internationale events som WindEurope Annual 2023.