Jobannonce: Køkkenmedarbejder søges til Syvhøjvænge

Vallensbæk Kommune

Køkkenmedarbejder søges til Syvhøjvænge

Vi søger en medarbejder, der kan hjælpe vores faste ernæringsassistent Pernille i køkkenet med den daglige tilberedning af sunde og nærende måltider til børnene i vores daginstitution Syvhøjvænge. Stillingen er på 25 timer pr. uge til ansættelse snarest. Der vil være mulighed for flere timer som vikar på stuerne med børnene, hvis du ønsker det.

I dagligdagen skal du hjælpe Pernille med alle køkkenets gøremål.

Hjertet i vores institution er køkkenet, og det er et åbent køkken hvor der kommer børn, pædagoger og forældre forbi hver dag. Som medarbejder i køkkenet har du en meget central rolle i vores hus og det er derfor vigtigt at du er glad, positiv og udadvendt.