Jobannonce: Afdelingssygeplejerske til Holbæk Sygehus, Medicinsk Afdeling, gastromedicinsk afsnit

Region Sjælland

Afdelingssygeplejerske til Holbæk Sygehus, Medicinsk Afdeling, gastromedicinsk afsnit

Vil du være med til at opbygge, udvikle og lede dit eget afsnit? Så søger vi nu en engageret afdelingssygeplejerske, som vil stå i spidsen for at drive og udvikle vores Gastromedicinske Afsnit.

Du får mulighed for at præge afdelingens udvikling fra begyndelsen, og er med til at bygge afsnittet op fra bunden i tæt samarbejde med chefsygeplejersken og cheflægen såvel som kollegerne i Kirurgisk Afdeling.

Se video om Region Sjælland som arbejdsplads

Du har mulighed for at sætte dit eget hold af sygeplejersker og andre faggrupper, som supplement til den lille, men engagerede kerne af nuværende medarbejdere.

Du får en afgørende rolle i at definere det faglige indhold, samarbejdet med patienterne og deres pårørende, snitfladerne til de øvrige specialer og samarbejdet med resten af sygehuset, og ikke mindst med kommunerne. Du er med til at drive forandringen og samtidig fortsætte det nuværende fokus på det gode patientforløb.