Jobannonce: Er tiden inde til nye udfordringer? Hjemmeplejen Område Øst søger en SSA til fast stilling i dagvagt

Frederikshavn Kommune

Er tiden inde til nye udfordringer? Hjemmeplejen Område Øst søger en SSA til fast stilling i dagvagt

Stillingen kan være fra 30-35 timer ugentligt – alt efter hvad du ønsker, fortrinsvis i dagvagt. Weekendvagt er hver 3. weekend. Der kan forekomme aftenvagter efter aftale.

Samarbejde og tværfaglighed er en stor del af vores hverdag og vi arbejder tæt sammen med sygeplejerskerne. Desuden arbejder vi efter den rehabiliterende tankegang, hvor vi har fokus på at understøtte borgerne i nuværende funktioner og handlemuligheder. Her har vi et tæt samarbejde med vores fysioterapeut som er tovholder i Team hverdagsrehabilitering.

Som social- og sundhedsassistent, forventer vi, at du kan varetage helhedsplejen hos vores borgere, samt udføre de grundlæggende sygeplejeopgaver i tæt samarbejde med sygeplejersken. Vi forventer også at du kan tage det faglige ansvar og være sparringspartner for dine kollegaer.