Jobannonce: Friluftsmedarbejder til Naturstyrelsen Storstrøm i midlertidig stilling

Gem
Naturstyrelsen Friluftsmedarbejder til Naturstyrelsen Storstrøm i midlertidig stilling

Naturstyrelsen, Nykøbing F.

Er du begejstret for friluftsliv, kommunikation og projektledelse? Og kunne du tænke dig at arbejde med arealdrift og friluftsprojekter på Naturstyrelsens arealer på Sydsjælland, Lolland, Falster og Møn? Så har vi måske jobbet til dig.

Naturstyrelsen Storstrøm søger en medarbejder, der kan indgå i enhedens arbejde med projektledelse af friluftsprojekter samt borgerrettet kommunikation.

Sammen med dine dygtige kolleger er hovedopgaven at gennemføre friluftsprojekter. Det kan være i forbindelse med skovrejsningsprojekter, hvor der udover selve plantningen også skal etableres friluftsfaciliteter. Det kan også være friluftsprojekter i samarbejde med eksterne partnere fx i forbindelse med anlæg af regionale stisystemer.