Jobannonce: Studentermedarbejder

Augustinus Fonden

Studentermedarbejder

København

Augustinus Fonden uddeler årligt ca. 400 mio. kr. til almennyttige formål inden for Kunst & Kultur, Viden & Uddannelse og Sociale Indsatser. Fonden har gennem mange år støttet studerendes studieophold i udlandet og modtager hvert år omkring 1.500-2.000 studieopholdsansøgninger, hvoraf 4-600 studerende modtager støtte til deres rejse. Til det vigtige arbejde med varetagelse af de mange ansøgninger og bevillinger søger Augustinus Fonden en ny studentermedarbejder.

Studentermedarbejderen vil få til primær opgave at håndtere ansøgninger og bevillinger i samarbejde med fondsteamet samt at vejlede ansøgere. Du kommer til at dele arbejdsopgaven med en anden student. Der vil udover arbejdet med studieansøgningerne også være en række andre opgaver, f.eks. indenfor kommunikation, analyser, referater, statistik m.v. alt efter studentermedarbejderens profil.