Jobannonce: Greenkeeper

Great Northern

Greenkeeper

Kerteminde

Som greenkeeper på Great Northern bliver du en del af et større team, der hver dag arbejder på at give vores medlemmer og gæster den bedst mulige oplevelse på golfbanen. Vi arbejder hver dag hårdt på at forberede banen til spil, men har samtidig et langsigtet blik for, hvordan vi fortsat kan optimere vores anlæg. Du vil blive en del af et team, der sætter ambitiøse mål, som tør at stille krav til hinanden og som alle arbejder i samme retning.

Great Northern er en unik 27 hullers golfbane beliggende i Kerteminde. Banen er designet af Nicklaus Design og stod færdig i 2017. Great Northern er rangeret i den absolutte top i Skandinavien, og vores ambitioner stopper ikke her. Hvert år i september afholdes der Great Northern Challenge, en golfturnering som vi selv har bygget op fra bunden, og som i år vil sprede sig over 3 dage.