Jobannonce: Varehuschef til Elgiganten Vejle

Elgiganten A/S

Varehuschef til Elgiganten Vejle

Har du forstand på at lede, motivere og udvikle alle typer af mennesker? Vil du være med til at skabe værdi for vores kunder og sætte retningen for fremtiden? Vi søger netop nu en varehuschef til vores varehus i Vejle.

Som Varehuschef kommer du til at spille en helt central rolle. Det vil være din opgave, at dine medarbejdere er glade, motiverede og klar til at give kunderne en god oplevelse, hver gang de besøger varehuset. Du vil blive ansvarlig for dit eget varehus og medarbejdere, hvor din fornemmeste opgave bliver at lede medarbejderne og varehuset ud fra Elgigantens strategi og koncepter.

Det bliver din opgave som leder at skabe motivation og engagement – vi ved, at engagerede medarbejdere skaber glade kunder og flotte resultater. I tæt samarbejde med dine tre afdelingsledere sikrer du hver dag, at kundeservice, personalepleje, resultater og drift går op i en højere enhed.