Jobannonce: STUDIEJOB som formidler, underviser, vært på Danmarks nye kommunikationsmuseum, ENIGMA

ENIGMA – museum for post, tele og kommunikation

STUDIEJOB som formidler, underviser, vært på Danmarks nye kommunikationsmuseum, ENIGMA

København

ENIGMA åbner d. 1. oktober med fire fantastiske udstillingsområder, der skal inspirere publikum med kommunikationshistorien, give dem mulighed for selv at være kreative med teknologi og skabe rum for samtale og debat om aktuelle samfundsdilemmaer. F.eks. om overvågning og falske nyheder.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Undervise små og store – både skoleklasser, børnehaver og ungdomsuddannelser.
  • Formidle til familier ifm. workshops i weekender.
  • Rundvisninger for voksengrupper.

I mange af de workshops, du skal facilitere, skal publikum lege og eksperimentere med teknologi, f.eks. 3D-print, littleBits og begynderprogrammering. Det er læringsteknologier målrettet børn, så du behøver ikke være teknologiekspert, men du skal have mod på selv at lære nyt og hjælpe publikum med at udforske teknologien og dens muligheder.