Jobannonce: Underviser og instruktør til frisøruddannelsen

Gem
Syddansk Erhvervsskole
Underviser og instruktør til frisøruddannelsen

Syddansk Erhvervsskole, Odense

Er du nået til et sted i dit arbejdsliv, hvor du kan tænke dig at dele din faglige viden, erfaring og entusiasme med den nye generation af dygtige frisører på erhvervsuddannelsen?

Så har du nu muligheden for at blive underviser og instruktør i Center for Hår & Wellness på Syddansk Erhvervsskole, hvor vi har brug for en inspirerende og fagligt kompetent ny kollega.

I skoleoplæringen handler det om at være instruktør for elever, der har afsluttet grundforløb 2 og endnu ikke har fået læreplads hos en frisørmester.

Jobbet er udfordrende både fagligt og personligt. Det kræver, at du har en naturlig interesse i elevernes udvikling og aktuelle livssituation og kan indgå støttende og anerkendende i deres læreprocesser.