Jobannonce: Engageret medarbejder til butik og lager i veldrevet familievirksomhed

Helge Lønhart A/S

Engageret medarbejder til butik og lager i veldrevet familievirksomhed

Skovlunde

Vil du have et udfordrende og varierende job i butik og på lager, hvor glade og dygtige kollegaer gør hverdagen til lidt udover det sædvanlige? Så har du nu muligheden for at arbejde med frihed under ansvar, når du bidrager til, at vi til stadighed er en succes i branchen.

I butikken og på lageret er vi 4 kollegaer, der har tæt kontakt med både salg, indkøb samt den øvrige organisation. Du arbejder sammen med modne, erfarne folk, og vi møder i forskellige vagter mellem kl. 05.30-16.15.

Med 12.000 kvadratmeter fordelt på både indendørs- og udendørsarealer får du varierende opgaver, når du:

  • Betjener kunder med faglighed og et højt serviceniveau i vores butik
  • Kører truck, laster og læsser biler og vedligeholder udenomsarealer
  • Plukker og pakker ordrer
  • Modtager varer og udfører kontrol