Jobannonce: Pædagogisk medarbejder

Charlottenlund Krisecenter

Pædagogisk medarbejder

Har du mod på at gøre en forskel for voldsramte kvinder og deres evt. medfølgende børn?

Da vi ønsker at styrke vores tværfaglige sammensætning af dygtige socialfaglige medarbejdere, søger vi en ny kollega, der har indgående kendskab til børns udvikling og arbejdet med børn i krise. Ligeledes ønsker vi at styrke vores samarbejde med det omkringliggende samfund, gennem brobygning til aktiviteter i lokalsamfundet. Dertil søger vi ny kollega.

Som vores nye kollega har du en kontaktpersonsfunktion for et antal børn, hvor du, sammen med ledelsen og øvrige medarbejdere, er medansvarlig for, at sikre trygge rammer og et understøttende indhold på vores krisecenter, for kvinderne og børn. Du er således ansvarlig for at skabe og sikre et godt samarbejde med relevante samarbejdspartnere, for at understøtte indsatsen overfor både kvinder og børn under opholdet på krisecenteret.