Jobannonce: Afløser til Hjemmeplejen Syd med mulighed for fleksibel arbejdstid

Ikast-Brande Kommune

Afløser til Hjemmeplejen Syd med mulighed for fleksibel arbejdstid

Er du ledig? Ønsker et karriereskift? Studerende og har brug for et supplement til din indkomst?, eller søger du relevant erhvervserfaring? Måske ønsker du blot at afklare, om arbejdet i sundhedssektoren er noget for dig. Uanset hvad vil vi opfordre dig til at søge, da du nu har mulighed for at blive en del af Ikast-Brande Kommunes udekørende hjemmepleje.

Det vigtigste i omsorgsarbejdet er, at du brænder for at give borgerne en god og værdig pleje. Vi sørger for, at du får en grundig oplæring, et introduktionsprogram og følgedage, så det er trygt for dig at skulle arbejde selvstændigt. Du får en mentor, som vil have ekstra fokus på dig, særligt de første måneder af din ansættelse.

Vi søger afløsere på faste timetal om ugen såvel som tilkaldevagter. Lad os snakke om, hvad der passer dig, så vi kan finde en god løsning for alle parter.