Jobannonce: Lærere til udskolingen på Måløvhøj skole

Ballerup Kommune

Lærere til udskolingen på Måløvhøj skole

Vi er ved at danne et superteam – vil du være med?

Vi søger både en barselsvikar med mulighed for senere fastansættelse og en lærer, 1. marts eller gerne før til vores udskoling. Stillingerne vil for skoleåret 2021/22 indeholde klasselærerfunktion, dansk, tysk, engelsk, samfundsfag og historie på både 7., 8. og 9. årgang. Andre fag heriblandt også de praksisfaglige fag vil blive modtaget med kyshånd.

Måløvhøj Skole er i fuld gang med at udvikle udskolingen med henblik på at styrke elevernes motivation, læring og virkelyst. Vi forventer, at du i lighed med resten af medarbejdergruppen er meget engageret og involveret i udviklingen, og at du aktivt bidrager til at skabe en ny udskoling, hvor der bl.a. er omlagte fagdag om fredagen med afsæt i projektorienteret undervisning og tværfaglig fordybelse.