Jobannonce: Udviklingskonsulent med strategisk tæft til Campus Services på CBS (generalist)

Copenhagen Business School

Udviklingskonsulent med strategisk tæft til Campus Services på CBS (generalist)

Frederiksberg

Kan du levere skarpe oplæg til direktion og bestyrelse? Indtræder du naturligt i rollen som sparringspartner? Og vil du stå i spidsen for vigtige implementeringsprojekter på ejendomsområdet? Så er du måske vores nye udviklingskonsulent.

Vi søger en analytisk stærk kollega, som sammen med partnere i organisationen og leverandører skal arbejde med at realisere vores projekter og strategiske indsatsområder i Campus Services på CBS. Du bliver samtidig en tæt samarbejdspartner med Campus Services’ ledelse og CBS’ direktion.

Du bliver en del af et godt fagligt miljø i afdelingen Ejendomme og Arealer, som er forankret under Campus Services på CBS. Ejedomme og Arealer er den drivende kraft i arbejdet med byggeri, planlægning og udvikling af CBS’ portefølje af bygninger og udearealer, hvor vi både er byg- og driftsherre.