Jobannonce: HJÆLP - Vores trofaste bogholder kan dårligt følge med længere!

Aros Privathospital

HJÆLP - Vores trofaste bogholder kan dårligt følge med længere!

Aarhus

Så er du en god kollega og bogholder, har vi jobbet til dig.

Dit job vil primært være fakturering og arbejdsopgaver i Microsoft Dynamic 365 BC samt diverse forefaldende bogholderi. Det er en fordel, hvis du har erfaring indenfor sundhedssektoren.

Vores bogholder behøver minimum 20 timers hjælp om ugen, så det er timetallet i første omgang. Men vi er under udbygning, så der vil formentligt være behov for flere timer i nær fremtid.

Med de 20 timer er stillingen oplagt, hvis du er efterlønner og fortsat ønsker at arbejde, men også oplagt hvis du bare har et ønske om en deltidsstilling.