Jobannonce: Sygeplejerske til større lægepraksis

Lægehuset I/S

Sygeplejerske til større lægepraksis

Rødding

Stillingen ønskes besat 1. februar 2022 eller tidligere om muligt.

Er du en sygeplejerske, som har interesse for at udvikle konsultationssygeplejerskens rollei almen praksis, så er det dig, vi søger. Vi forventer, at du har ”drive”, er initiativrig og har lyst til at præge hverdagen med den faglighed, som lægehuset ønsker.

Vi kan tilbyde dig en spændende, travl, lærerig samt udfordrende hverdag.

Du vil skulle være en central del i alle typer konsultationer, da vi stort set udelukkende har konsultationer udført af sygeplejersker med læger som supervisor. Det betyder, at der konstant vil være læger som deltager i dine konsultationer og superviserer dig.

Du vil få en grundig oplæring samt løbende supervision. Vi har defineret egen ”behandleruddannelse”, hvor du vil blive tilknyttet kontaktlæge.

Lægehuset I/S