Jobannonce: Vågen nattevagt til 17 t. pr. uge

Ikast-Brande Kommune

Vågen nattevagt til 17 t. pr. uge

Skovbjergparken søger en vågen nattevagt, med tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen er tilknyttet Bo-delen på Hagelskærvej i Ikast, og er fysisk placeret i 4 huse, placeret tæt på hinanden. Skovbjergparken er et bo- og aktivitetstilbud for voksne med autismespektrumtilstande.

Arbejdstiden vil være fra kl. 22.45 til kl. 07.15, med arbejde hver anden uge, samt hver 4. weekend. Der vil være mulighed for supplerende timer.

Vi søger en moden, stabil, selvstændig og ansvarsbevidst person, som indgår i et samarbejde med Skovbjergparkens øvrige nattevagter, og personale.