Jobannonce: Produktionsplanlægger til fynsk aluminiumsvirksomhed i vækst

Gem
AlmexA A/S

Produktionsplanlægger til fynsk aluminiumsvirksomhed i vækst

Ryslinge

Hos AlmexA A/S i Ryslinge, syd for Odense tilbydes en spændende stilling i en dynamisk virksomhed i fremdrift. Vi producerer og samler avancerede emner på vores automatiserede maskinpark. Vi er kendt for et højt kvalitetsniveau og har igennem +20 år fremstillet emner til blandt andet robotvirksomheder, forsvars-, luftfarts- og spaceindustrien.

Vi er i vækst, og for at styrke vores organisation søger vi en produktionsplanlægger til at udføre og understøtte en del af de administrative opgaver i virksomheden. I dagligdagen bruger vi MONITOR ERP.

Du bliver vores nye faste støtte i administrationen, og skal herfra samarbejde med og servicere alle øvrige afdelinger i virksomheden med opdaterede data. Det er vigtigt for os, at du er struktureret, ordentlig og har godt humør, samt gå på mod og vilje til samarbejde på tværs af hele organisationen.