Jobannonce: Support til intern IT-afdeling

Gem
Unik System Design A/SSupport til intern IT-afdeling

Unik System Design A/S, Vejle

Er du hurtig til at gennemskue tekniske problemer, og sætter du en ære i at yde den bedste IT-service til dine kollegaer? Så har vi brug for dig og din ekspertise på en af Danmarks bedste IT-arbejdspladser.

Unik laver markedsledende software til boligadministration og advokatkontorer, og vi har brug for en 1. level supporter til vores interne IT-afdeling.

Vi søger en supporter, gerne med 3-4 års erfaring, som brænder for at yde en effektiv og kundevenlig service, for din primære opgave bliver at servicere dine kolleger med IT-support på både forskellige typer af hardware og software. Derfor er det også vigtigt, at du kender til systematisk fejlsøgning og formår at formidle din viden i øjenhøjde og på dansk.

Da vi ikke forventer du kan alle vores systemer eller kender alle svar på problemerne på forhånd, ser vi gerne at du af natur har en teknisk nysgerrighed og har nemt ved at lære nye systemer og metoder.