Jobannonce: Demenskoordinator

Vordingborg Kommune

Demenskoordinator

Du vil sammen med kommunens anden demenskoordinator være ansvarlig for kvalificerede faglige indsatser til kommunens demensramte i eget hjem og på plejecentre. Du brænder for demensområdet og for at gøre en forskel i borgernes hverdag. Du har udpræget sans for borger-/pårørende inddragelse, motivationsskabelse og facilitering af mest mulig selvstændig handlekompetence og egenomsorg.

Du og din kollega har sammen med Afdelingsleder for Uddannelse og Udvikling, det overordnede ansvar for fortsat implementering og udvikling af evidensbaseret viden og faglig praksis indenfor området. Stillingen vil, udover konkrete borgerrettede indsatser derfor rumme undervisning, sparring og tværfaglig vejledning af kolleger i hele kommunen.

Erfaring og lyst til at være primus motor på processer til implementering og skabelse af viden vil derfor være afgørende at blive taget i betragtning til stillingen.