Jobannonce: To sagsbehandlere til insolvens

Penta Advokater

To sagsbehandlere til insolvens

Kolding og/eller Esbjerg

Hos Penta Advokater søger vi to nye og fagligt kompetente insolvenssagsbehandlere til tiltrædelse snarest muligt.

Du vil hovedsageligt komme til at arbejde med behandling af konkursboer, og vi forventer, at du har erfaring med området. Erfaringen behøver ikke stamme fra et advokatfirma, men kunne også være fra eksempelvis et landbrugscenter, et revisionsfirma eller lignende.

Du vil komme til at beskæftige dig med hele processen fra udarbejdelse af konkursbegæringen til registrering af aktiver og kreditorer, samt udarbejdelse af cirkulæreskrivelser og boopgørelser.