Jobannonce: Salgskonsulent til Jylland for en af Danmarks bedste arbejdspladser – Faaborg Pharma!

Faaborg Pharma

Salgskonsulent til Jylland for en af Danmarks bedste arbejdspladser – Faaborg Pharma!

Hjemmearbejdsplads

Du bliver en del af vores dygtige salgsteam, som er bestående af endnu en salgskonsulent, på Østsiden, samt en Key Account Manager. Derudover vil der være samarbejde med marketing vedr. ideudvikling til salgsmateriale m.m. Du vil være tæt på beslutningsprocesserne omkring salgsudvikling i et team af dedikerede kollegaer.

Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Konsulentbesøg hos apoteker, hudlæger og sygehuse – Vest for Storebælt; primært Jylland (Der bliver stillet firmabil til rådighed).
  • Konsulentbesøg hos prioriteret A, B, C og D kunder
  • Bevare gode relationer til nuværende kunder og skabe gode relationer til nye kunder
  • Deltage aktivt i udviklingen af salgstiltag på de enkle apoteker
  • Morgenmøder/Produkttræning/undervisning
  • Daglig indrapportering af konsulentarbejde via CRM system i Uniconta
  • Ad hoc-opgaver indenfor salg – og kundeservice