Jobannonce: Dygtig naturfagslærer søges til Byskolen i Nakskov

Lolland Kommune

Dygtig naturfagslærer søges til Byskolen i Nakskov

Vil du være med til at skabe de bedste læringsoplevelser for vores elever? Er du glad, imødekommende, og har du hjertet på rette sted? Elsker du jobbet som lærer, og brænder du for naturfag, så er det måske lige dig, vi har brug for!

På Byskolen søger vi lige nu en knald dygtig naturfagslærer, der kan favne et eller gerne flere af naturfagene (naturteknologi, biologi, geografi & fysik/kemi) samt historie i vores ungelæringsmiljø (6. årgang til 9. årgang).

Vi er en udviklingsorienteret skole, som konstant er optaget af at skabe de bedst mulige livsbetingelser for eleverne. Vi tror på, at vi som professionelle voksne kan gøre en forskel – særligt hvis vi trives, mens vi går på arbejde. Vores skole har gennem længere tid været i positiv udvikling. Det skyldes i høj grad vores fantastiske lærere og pædagoger. Vi er en skole med fokus på faglighed, samarbejde og differentieret undervisning.