Jobannonce: Blomsterdekoratør til Plantedesign

Gem
Plantorama

Blomsterdekoratør til Plantedesign

Vejle

Har du øje for smukke og kreative sammenplantninger, der giver vores kunder lyst til at købe? Er du samtidig kvalitetsbevidst og har du erfaring fra branchen? Kan du se dig selv være en del af et team, hvor oplevelsen er første prioritet? Så er du vores nye kollega til Plantorama Vejle.

Vi søger en dygtig blomsterdekoratør hvis primære opgave vil være at producere flotte og kreative sammenplantninger og dekorationer til salg i centeret. Du forstår at gøre brug af de sæsonaktuelle varer, som er til rådighed, og motiveres af at skabe smukke og iøjnefaldende sammenplantninger, der giver gæsterne lyst til at købe, og viser vores brede varesortiment.

Du bliver en del af et dynamisk og uformelt arbejdsmiljø, hvor hverdagen er præget af sæson- og temposkift. Vi lægger vægt på, at du udvikler dig hos os.