Jobannonce: Specialkonsulent til projektledelse i Lægemiddelstyrelsens centerstab

Lægemiddelstyrelsen

Specialkonsulent til projektledelse i Lægemiddelstyrelsens centerstab

København

Vil du være med til at lede samfundsnyttige og strategiske projekter i Lægemiddelstyrelsen rettet mod sikker og effektiv medicin og medicinsk udstyr til gavn for borgere, virksomheder og samarbejdspartnerne i EU? Er du interesseret i at indgå i opgaver på tværs af faglighed og organisation, hvor digitalisering og optimering ofte er kerneelementer?

Så tilbyder vi et alsidigt arbejde med projektledelse og tværgående opgaver i en stabsfunktion, der i tæt dialog med topledelsen er med til at realisere strategier og effektive løsninger for Lægemiddelstyrelsen.

Din vigtigste opgave vil være at udfylde rollen som forretningsprojektleder i Centeret for Lægemiddelkontrol, Medicinsk Udstyr og Tilgængelighed.