Jobannonce: Flagship Store Sales Assistant

Carl Hansen & Søn A/S

Flagship Store Sales Assistant

Odense

Til vores nye Flagship Store i Odense, som forventes at åbne i løbet af november, søger vi en smilende, udadvendt og fleksibel salgsassistent med stor passion for dansk håndværk og design.

Du vil indgå i et team, hvor dine primære opgaver er servicering af kunder, ordrehåndtering samt diverse ad hoc-opgaver. Du forstår at sætte kunden i centrum og brænder for at yde kundeservice i særklasse og give kunden en god oplevelse i butikken. Du indgår i arbejdet med at danne det visuelle udtryk i forretningen samt supporterer ved marketingstiltag og events.

Carl Hansen & Søn A/S oplever en øget global efterspørgsel efter virksomhedens møbelikoner og accessoires. Designvirksomheden er kendt for sit store engagement for at bevare de danske møbelklassikere og samtidig udvide sortimentet med designs fra nye, visionære designere.