Jobannonce: AC-medarbejder til Natura 2000-teamet

Miljøministeriet

AC-medarbejder til Natura 2000-teamet

Odense

Har du lyst til at være med til de faglige og administrative opgaver i forbindelse med beskyttelse af sjældne, sårbare og karakteristiske naturtyper og arter i Danmark? Vil du være med til at sørge for, at hensyn til naturen varetages, når projekter og planer skal gennemføres i Danmark? Så skal du søge den ledige AC-stilling i Arter og Naturbeskyttelse, som vi gerne vil have besat snarest muligt.

Stillingen er i enhedens Natura 2000-team.

Det er en fast stilling, hvor du i samarbejde med de øvrige medarbejdere i Natura 2000-teamet skal varetage forskellige opgaver i forhold til Natura 2000-områderne. Det kan fx være bidrag til håndtering af den høring af 257 Natura 2000-planer, der skal gennemføres i 2021/22, sammenstilling af materiale i forbindelse med justeringen af grænserne af Natura 2000-områderne samt bidrag til godkendelse af de kommende naturnationalparker.