Jobannonce: Barista med passion for kaffe og kundesupport

Scanomat A/S

Barista med passion for kaffe og kundesupport

Scanomat A/S har brug for en kollega med stor passion for kaffe og med et stort servicegen, da vi gerne vil forkæle vores kunder. Du vil modtage en grundig oplæring indenfor kaffeverdenen og du vil blive oplært til at varetage et job som TopBrewer barista.

Du vil i det daglige fungere som barista ude hos vores kunder, så de får den bedste kaffeoplevelse med vores TopBrewer kaffemaskiner. På daglig basis vil du regelmæssigt revidere drikkeoplevelsen, overvåge CoffeeCloud, foretage nødvendige justeringer af opskriftssoftware, indgå dialog med brugerne og kontinuerligt fremme TopBrewer-oplevelsen hos kunden.

Arbejdet vil primært foregå i hovedstadsområdet, hvorfor din bopæl gerne må ligge i dette område. Du finder det naturligt at kommunikere med kunder og du evner at levere service på et højt niveau. Der vil ydermere være dage et par gange om året til store kunder i Jylland.

Scanomat A/S