Jobannonce: Eftermarkedselev

Terminalen Taastrup

Eftermarkedselev

Vil du kickstarte din karriere i en professionel koncern og lære af de bedste? Kan du levere god kundeservice og har du benzin i blodet? Så er her en spændende mulighed for dig.

Hos Terminalen Taastrup søger vi en eftermarkedselev, som skal være med til at sikre professionel og serviceminded kundemodtagelse og rådgivning til vores kunder i indskrivningen, så vores kunder altid får en god oplevelse, både personligt i butikken men også via telefonen.

Du vil komme til at varetage oprettelse af ordrer samt effektiv booking og planlægning af arbejdet på værkstedet. Derudover får du medansvar for at kvalitetssikre processerne og det udførte arbejde på værkstedet. Arbejdsopgaverne vil desuden også omfatte daglig fakturering og salg af værkstedets ydelser.