Jobannonce: Erfaren lægesekretær

Erfaren lægesekretær

Billund

Kan du se dig selv i en dynamisk nystartet klinik, hvor du skal tage ansvar og vise initiativ? Har du lyst til at arbejde alsidigt med både administrative og patientrelaterede opgaver? I så fald kunne dette være jobbet for dig.

Vi er en nyåbnet gynækologisk speciallægepraksis, hvor vi med patienten i centrum lægger stor vægt på vores værdier; ordentlighed, harmoni og nærvær.

Du vil have arbejdsopgaver inden for booking som receptionist og sundhedsfaglig administration samt opgaver, hvor du fx assisterer lægen, håndterer instrumenter og tager dig af varebestilling.

Din stemme og dit ansigt vil være det første, patienten møder. Derfor er det vigtigt, at du har let til smil og er professionel samt imødekommende.

Du vil indgå i et lille tværfagligt team, der for nuværende består af en speciallæge og en sygeplejerske. På sigt udvider vi formentlig med 1 eller 2 kollegaer.