Jobannonce: Intranetmedarbejder i Miljøstyrelsen

Miljøministeriet

Intranetmedarbejder i Miljøstyrelsen

Odense

Har du evner og lyst til at tage ansvaret for det koncernfælles intranet i Miljøministeriet og samtidig stå i spidsen for den interne kommunikation på Miljøstyrelsens intranet? Brænder du for intern kommunikation og fængende, faglig formidling? Så søg jobbet som intranetmedarbejder hos os i Miljøstyrelsens digitale team i Direktion & Kommunikation.

Miljøstyrelsen er en del af Miljøministeriet og er national forvaltningsmyndighed på miljø- og naturområdet. Vi arbejder for rent vand, rig natur, sikker kemi og grøn produktion. Vores kerneopgave er at omsætte natur- og miljølovgivningen til virkelighed, og målsætningen er at balancere hensynene til både beskyttelse og benyttelse.

Miljøstyrelsen er landsdækkende og har ca. 950 medarbejdere. Styrelsens hovedkontor med ca. 600 arbejdspladser har til huse i Odense.