Jobannonce: Lærer/logopæd til Tale/Høreafdelingen søges til Baltorpskolen, afdeling Rugvænget

Ballerup Kommune

Lærer/logopæd til Tale/Høreafdelingen søges til Baltorpskolen, afdeling Rugvænget

Brænder du for børns sproglige udvikling og specialområdet og for at hjælpe det enkelte barn med at finde frem til dets styrkesider og styrke disse? - så er denne stilling noget for dig.

Vi søger en lærer og logopæd til Tale/høreafdelingen på Baltorpskolen. Tale/høreafdelingen er for børn & unge med talevanskeligheder og/eller høretab, som har brug for et særlig tilrettelagt læringsmiljø.

Dine arbejdsopgaver vil primært være i vores 0-2 klasse med logopædi og fag som matematik og natur og teknik. Har du musik som linjefag eller musisk gehør er det bare en bonus.

Du vil komme til at arbejde tæt sammen med de øvrige lærere og pædagoger. Du skal være fleksibel og have viljen til at arbejde med og i en varieret skoledag.