Jobannonce: GENOPSLAG - Rødding Højskole søger underviser til Design hovedfaget

Rødding Højskole

GENOPSLAG - Rødding Højskole søger underviser til Design hovedfaget

Da vi har fået vokseværk, og vi ønsker at styrke vores hovedfag Design & Innovation, søger vi pr. 1. oktober 2021 (eller før) en engageret og idérig underviser, som sammen med designlærer Clara har lyst til at tegne højskolens designprofil. Da vi allerede dækker visuel design, leder vi efter en underviser med en profil inden for arkitektur eller produktdesign.

Ud over hovedfaget Design & Innovation skal du kunne undervise i flere mindre sidefag. Både inden for det designfaglige felt og indenfor andre områder du tænker kunne være interessante, og som du brænder for.

Foruden din faglighed må du besidde glæden ved at undervise unge mennesker, og en gejst for højskolens centrale virke: at præsentere vores elever for horisontudvidende og eftertænksomhedsskabende oplevelser.