Jobannonce: Engageret jurist med flair for lejeret til Politisk Sekretariat

Ballerup Kommune

Engageret jurist med flair for lejeret til Politisk Sekretariat

Vi søger en dygtig og engageret jurist med flair for lejeret, der kan varetage sekretariatsbetjeningen af Husleje- og Beboerklagenævn for Ballerup og Furesø Kommuner, og være en del af Juridisk Kontor i Ballerup Kommune, hvor vi bistår med en række forskellige juridiske spørgsmål.

VI TILBYDER
Et selvstændigt og udfordrende job med betjening af sekretariatet for Husleje- og Beboer-klagenævnet i Ballerup og Furesø Kommune. Som sekretær for Husleje- og Beboer-klagenævnene vil du skulle forberede sager for nævnene. Du tilrettelægger og deltager i nævnsmøderne og ved besigtigelser, og varetager alle opgaverne forbundet med sekretariatsbetjeningen.