Jobannonce: Pædagog til KompetenceCenter Vest

Hillerød Kommune

Pædagog til KompetenceCenter Vest

Skævinge

Kompetence Center Vest søger pædagog med kendskab til specialområdet.

Kompetence Center Vest (KCV) er Kornmarkskolens specialafdeling for normaltbegavede elever med specifikke vanskeligheder med impulsstyring/opmærksomhed (ADHD/ADD) og eller kontakt og kommunikation (autismespektrumforstyrrelser).

Vi søger en pædagog, som meget gerne har en bred indsigt i elever med vanskeligheder inden for ovenstående områder. Det er en fordel hvis du har erfaring med elevgruppen, og at du brænder for det pædagogiske arbejde med elever som har udfordringer.