Jobannonce: Teamleder til Test og QA

Gem
nemlig.com

Teamleder til Test og QA

Brøndby

Elsker du tekniske udfordringer og brænder du for at vise vejen frem via synlig ledelse, engagement og faglig dygtighed? Så har vi jobbet og teamet klar til dig!

Som daglig leder for vores tekniske testere i henholdsvis Danmark og Ukraine bliver dine vigtigste opgaver at yde faglig sparring omkring valg af værktøjer og metoder i den kontinuerlige forbedring af automatiseret test, så vi opnår optimal CI/CD. Derudover vil dit primære fokus ligge på dine medarbejderes trivsel, udvikling og motivation.

Test og QA er godt forankret i vores udviklingsafdeling, der består af mere end 60 medarbejdere, som omfatter udviklere, testere, scrum masters samt et DevOps team. Som teamleder for vores tekniske test team, får du et afgørende medansvar for at sikre, at testdækning for automatiseret test øges og er dermed med til at forkorte tiden fra udvikling til test og deployment.