Jobannonce: Vil du være med til at give børn en god start på livet?

Kirstine Seligmanns Skole

Vil du være med til at give børn en god start på livet?

Vejle

Kirstine Seligmanns Skole søger pædagogfaglig leder til børnehave og SFO 1. august 2021

Er du parat til at give børn en god start på livet, og kan du lide at være aktiv og impulsiv i en tydeligt tilrettelagt hverdag? Er du skarp på overgang til skole og drevet af at være med til at præge en sprudlende udvikling hos børnene, personalet og dig selv?

Det er vigtigt, at du har kvaliteter til og mod på at arbejde på en udviklingsorienteret, værdibaseret skole og børnehave.

Vi søger en tydelig og synlig leder, der brænder for pædagogisk ledelse, kan varetage administrativt og pædagogisk ledelsesarbejde og samtidig er med til at tage del i hverdagen med børnene.