Jobannonce: Områdeleder med vejdriftserfaring til Vej, Park & Genbrug

Vejen Kommune

Områdeleder med vejdriftserfaring til Vej, Park & Genbrug

Brørup

En af vores områdeledere påbegynder en gradvis tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet, derfor søger vi hans afløser til en spændende og alsidig stilling indenfor vejområdet.

Kan du bidrage med et godt engagement, er du motiverende, og har du en ledelsesmæssig stærk profil? Så er du måske vores nye kollega. Du skal kunne arbejde selvstændigt og samtidig være en vigtig medspiller i områdelederteamet.

Arbejdsopgaver:

  • Planlægning og ledelse af primært pleje- og vedligeholdelsesopgaver inden for vejområdet.
  • Daglig personaleledelse af medarbejderne inden for området, herunder opgaver med tjenesteplanlægning, trivsel, kompetenceudvikling, afholdelse af MUS-samtaler.
  • Udvikling af samarbejdet med lokalråd, institutioner, Teknik & Miljø og øvrige samarbejdspartnere.