Jobannonce: Lindevej Plejecenter i Skagen søger afløsere til sommeren

Frederikshavn Kommune

Lindevej Plejecenter i Skagen søger afløsere til sommeren

Har du erfaring fra faget som social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent? Eller er du måske sygeplejestuderende, pædagogstuderende eller lignende, der har lyst til at prøve kræfter med plejesektoren?

Du skal have lyst til at arbejde med ældre mennesker, være nysgerrig på jobbet, være god til at tage ansvar og samarbejde med det øvrige personale, så vi sammen skaber en god og aktiv hverdag for beboerne.

Vores plejecenter er et lille center med 21 beboere, hvor der er en hyggelig atmosfære og et godt samarbejde mellem vores beboere og de pårørende.

Vi tilbyder oplæring og mentorordning, fleksible arbejdstider samt timer efter aftale med mulighed for at arbejde i alle vagtlag og weekender.