Jobannonce: Auditor til certificeringsopgaver særligt indenfor dyrevelfærd til Fyn

Baltic Control Certification A/S

Auditor til certificeringsopgaver særligt indenfor dyrevelfærd til Fyn

Hjemmearbejdsplads

Vi er et team i vækst med kollegaer både på landevejen, på vores kontor i hhv. Risskov ved Aarhus samt i det naturskønne Lundtofte, nord for København. Vi udvider hele tiden vores områder indenfor certificering, men en ting har alle standarder til fælles, og det er at vi brænder for at det vi spiser, er det vi tror det er – at dyrevelfærd ikke bare er et ord, men noget som bliver taget alvorligt.

Til at styrke vores team af dygtige auditorer i Danmark søger vi en faglig og administrativ stærk auditor til Fyn. Baltic Control Certification A/S består af små 40 fastansatte engagerede kollegaer og yderligere et antal freelancere som understøtter vores opgaver rundt omkring i hele verden.