Jobannonce: Lærer til Ejstrupholm skole

Ikast-Brande Kommune

Lærer til Ejstrupholm skole

Ejstrupholm Skole søger lærer til indskoling og mellemtrin.

Ejstrupholm Skole søger en lærer til matematik, naturfag og idræt i indskolingen og på mellemtrinnet. Stillingen er fast med et timetal på 37 og startende d. 1/8-2021.

Teamsamarbejdet vil hovedsageligt være på 5. årgang, hvor de fleste timer er placeret. Derudover vil der være et tæt samarbejde med den anden idrætskollega, da der i samarbejde undervises i idræt på flere årgange.

Ejstrupholm Skole ligger midt i Ikast-Brande Kommune og er en velfungerende byskole med 275 elever. Vi vægter et godt arbejdsmiljø, gode relationer med elever og forældre og ikke mindst høj kvalitet i undervisningen.