Jobannonce: Linux-specialist til Rigspolitiets infrastruktur

RigspolitietLinux-specialist til Rigspolitiets infrastruktur

Rigspolitiet, Hvidovre

Vi søger endnu en medarbejder, der vil bidrage til den fortsatte administration og videreudvikling af Linux Server platformene, og dermed være med til at gøre en forskel for infrastrukturen i politiet.

Du vil blive en del af vores Linux Server team, og vil som administrator og specialist, have en praktisk og udførende funktion, ligeledes fungerer du også som rådgiver på tværs af organisationen. Du arbejder selvstændigt med at tilrettelægge administration- og forvaltningsopgaver, ligesom du tager ansvar for at sikre en tæt dialog og et velfungerende samarbejde på tværs.

Dit primære fokus er administration af Linux-systemer, hvor du sammen med dine kollegaer har ansvaret for at sikre stabil drift. Du har fingrene helt ned i teknikken og forstår sammenhængen mellem Linux OS og applikationer. Dine opgaver vil blandt andet være installation af Linux-servere, applikationsforvaltning og administration af Middleware.

Andre relevante job