Jobannonce: Tandplejer til luksustandlægeklinik

Tandlæge Damgaard ApS

Tandplejer til luksustandlægeklinik

Nykøbing Falster

Vil du være en del af vores klinik, hvor vi har fokus på vores glade patienter? Her værner vi om den gode stemning – og hinanden.

Som tandplejer hos os får du ansvar alt efter din erfaring og dine kompetencer og kan se frem til en hverdag med fart over feltet. Du får ansvar for patienter på lige fod med tandlægerne og kommer løbende på relevante certificeringskurser.

Dine opgaver indebærer bl.a. også at tage røntgenbilleder og aftryk til kroner, bideskinner og implantater samt afslutte tandlægens behandling ved fx at fremstille og påsætte et provisorium. Vi er fælles om patienter, og sammen sørger vi for, at hver eneste patient føler sig godt og professionelt behandlet.