Jobannonce: Social- og sundhedsassistenter søges til psykiatri indsatser på Bostedet Hybenvang

Holbæk Kommune

Social- og sundhedsassistenter søges til psykiatri indsatser på Bostedet Hybenvang

Bostedet Hybenvang søger 2 nye kollegaer til recovery og rehabiliterende indsatser med tiltrædelse den 1. juni 2021 eller snarest muligt.

Bostedet Hybenvang er et botilbudslignende døgntilbud rammesat efter serviceloven § 85/83 og Almenboligloven § 105. Vi er organiseret under Aktiv hele livet i Holbæk Kommune. Borgerne har betydelige psykiske lidelser og evt. somatiske sygdomme. Visitation til Hybenvang kan ske fra 18. år og gennemsnitsalderen for beboerne er på nuværende tidspunkt er cirka 45 år.

Borgerne har egne lejligheder og fællesarealer. Vi yder støtten både hjemme hos og i fællestid. Udover kontaktpersoner og fællestid, er der tilknyttet natdækning, hvis der er behov for yderligere støtte.