Jobannonce: Projektleder med fokus på butiksindretning til Coops butikker

Coop Danmark A/S

Projektleder med fokus på butiksindretning til Coops butikker

Albertslund

Indtag en central rolle i Coops rejse mod at udvikle Danmarks bedste kundemøde og bliv en af specialisterne, der sikrer et kommercielt og visuelt vindende koncept i Coop butikker.

I Coop Koncept søger vi en ny projektleder til butiksindretning, som sammen med 2 kollegaer får ansvaret for indretnings- og inventarplaner i Kvickly, SuperBrugsen og Dagli'Brugsen.

Projektlederen spiller en afgørende rolle i at levere et kommercielt og visuelt stærkt kundemøde ud fra den enkelte butiks fysiske rammer og kundeunderlag, herunder sikre involvering og motivation ved nøgleinteressenter på såvel Servicekontoret som i butikken. Det stiller krav til både et skarpt og til tider kreativt blik ift. indretning og evnen til at bruge regnskabstal som en del af grundlaget for løsningen.