Jobannonce: Projektleder til implementering af omsorgssystem til ældre-, sundheds- og socialområdet

Vordingborg Kommune

Projektleder til implementering af omsorgssystem til ældre-, sundheds- og socialområdet

Stege

Vordingborg Kommune skal i løbet af 2021 og 2022 implementere et nyt omsorgssystem til ældre-, sundheds- og socialområdet og søger i den forbindelse en projektleder til en tidsbegrænset stilling.

Vores nuværende IT-omsorgssystem, der anvendes på hele ældre- sundheds- og socialområdet, bliver i løbet af 2022 erstattet af et nyt IT-system. Systemet er det centrale IT-system på de nævnte områder, både i myndighedsfunktionen, i udførerfunktionen, på institutioner og i administrationen.

I den forbindelse søger vi en erfaren IT-projektleder til en 2-årig tidsbegrænset stilling, der kan stå i spidsen for en sikker implementering af det nye system i vores organisation.