Jobannonce: Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til Socialpsykiatrien

Hørsholm Kommune

Social- eller sundhedsfaglig medarbejder søges til Socialpsykiatrien

Socialpsykiatrien i Hørsholm Kommune søger en kollega til en 32 timers stilling på Åstedet med tilknytning til et af stedets bofællesskaber.

Socialpsykiatrisk Center Åstedet omfatter et aktivitets- og værested, to bofællesskaber, bostøtteordning samt opsøgende arbejde.

Du kommer til at indgå i Team Rosen med 5 andre kollegaer. I teamet varetager vi følgende opgaver:

  • Bofællesskabet Rosen, med 8 beboere i alderen +35. Her støttes beboerne individuelt og i fællesskabet, hvor en fælleslejlighed er omdrejningspunkt. Der arbejdes med kontaktpersonsordning.
  • Bostøtteopgaver til borgere med sindslidelser i Hørsholm Kommune jf. SEL §85
  • Deltagelse i aktiviteter fælles for borgere på hele Åstedet.

Dine arbejdsopgaver forventes at komme til at ligge primært i Bofællesskabet.