Jobannonce: AX-Systemkonsulent til procesoptimering og intern undervisning
OBS: annoncen er udløbet!
Denne jobannonce er ikke længere aktiv på Jobindex. Klik eventuelt på annoncen for at se, om virksomheden alligevel fortsat ønsker at modtage ansøgninger.

Nordic Waterproofing A/S, Vejen
Nordic Waterproofing A/S implementerede i 2019 AX2012 R3. Nu, i 2021, implementerer vi store ændringer i vores logistik-setup, som automatiseres. I den forbindelse implementeres AX WHS samt håndscannere.
Derfor søger vi en midlertidig kollega til rollen som AX-Systemkonsulent, som kan hjælpe os med at automatisere/effektivisere vores processer i salg-logistik-produktion i et tværgående projekt med reference til Økonomichefen.

Din rolle som AX-Systemkonsulent bliver at holde det samlede overblik i et komplekst system- og proceslandskab – og at oversætte forretningens behov til nye eller forbedrede IT-processer og sikre fremdrift i projektet. Ligesom du sikrer engagementet hos de lokale AX-brugere, ved at supportere dem i dagligdagen med undervisning og sparring.
